Paprikagryde


INGREDIENSER:

  • 200g. tofu
  • 2 små løg
  • 3 fed hvidløg
  • 100g. svampe
  • 1 aubergine
  • 2 røde peberfrugter
  • 2,5 tsk. sød paprika
  • 1/2 tsk. røget paprika (eller sød paprika)
  • 140g. tomatpuré
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dl. grøntsagsbouillon
  • 3 dl. sojafløde
  • salt og peber
  • Tilbehør:
  • Ris
  • Fladbrød
  • Basilikum eller persille

SÅDAN GØR DU:

  • (Se evt. opskrift video længere oppe) Dup tofuen med et viskestykke, så vandet presses ud. Skær tofuen i aflange firkanter eller smuldre den groft med fingrene. Steg stykkerne på panden i lidt olie i 4-5 min indtil tofuen er helt sprød og gylden på alle sider. Hæld stykkerne fra panden over i en skål og gem til senere.
  • Skyld og skær svampe, aubergine og rød peberfrugt i små tern. Hæld lidt ekstra olie på panden og steg finthakket løg og hvidløg. Hæld grøntsagerne med op på panden. Lad det stege sammen et par minutter.
  • Tilsæt tomatpuré og godt med paprika, og lad det simre sammen med grøntsagerne.
  • Tilsæt hakkede tomater sammen med 1 grøntsagsbouillon blandet med 1 dl. vand. Rør grundigt sammen og hæld sojafløden i lidt efter lidt. Drys godt med friskkværnet peber.
  • Lad simre i 10 min under middel varme og smag til med paprika, salt og peber undervejs. Tilsæt lidt ekstra vand, hvis konsistensen bliver for tyk. Kog risene imens.
  • Til sidst hældes tofuen i. Server paprikagryden med lune ris, fladbrød og frisk basilikum eller persille.