Grovrundstykker

Nemdej – (7-10 timer)

2 g gær

300 g Vand (25°C.)

25 g Piskefløde (38%)

8 g Salt

380 g hvedemel – Hvis der ikke ønskes grovrundstykker bruges der ca. 430 g mel

100 g blandede kerner(halv der suger væske og halv der ikke suger væske)

Blandes i en skål, til gær og salt er opløst

Tilsæt kerner

Rør rundt med en grydeske til det er samlet og alt mel er vådt.

Dæk skålen til med film eller plastik (frysepose)

Står ved stuetemperatur i 7-10 timer.

Hældes ud på et meldækket bord

Vend alle 4 sider ind over midten, indtil dejen er helt fast og hård.

Trykkes flad.

Pensles med vand og valgfrit drys på

Hakkes ud i 2×4 stk. med skraber

På bageplade med bagepapir

Hæver i 30-60 minutter med plastik eller en bradeplade over.

Bages ved ca. 210 grader i 22 min ned damp på anden nederst rille. Tag dampen ud af ovnen 5 minutter før det er færdigbagt.

Hvis der ønskes minutrundstykker bages de ved 20 grader mindre, men samme tid som normalt.